Prepguide



Dagen I skal fotograferes


Dagen I skal fotograferes kan I fortælle ungerne, at vi skal tage nogle sjove billeder sammen, og at vi bare skal bare have det mega sjovt.

Vi skal hoppe, vi skal kilde, vi skal grine - You name it!


Når vi kommer i gang, så prøv selv at nyde det. Det er altid de billeder hvor man har det sjovt, slipper sig lidt løs og er lidt fjollet og uformel, der ender med at blive de aller-allerbedste. Jo bedre I klarer den del, desto bedre en oplevelse vil jeres unger også få, og dermed får vi topresultater 😃👍🏻



Regler for fotografering


KOM TIL TIDEN

De 30 minutters fotografering starter på det aftalte tidspunkt.


VÆR GERNE KLAR VED ANKOMST

Det ses gerne at man kommer i det tøj man skal have på til fotograferingen, børnene har spist lidt, og alle er tisset af, osv. - Der er selvfølgelig forståelse for at man kommer langvejsfra, og er nødt til at have fint tøj ved siden af, så den ikke krøller på vejen.

Alternativt kan man komme lidt tidligere, og skifte 👍🏻



Lokationen


Fotograferingen kommer til at foregå indendørs i mit hjem, hvor jeg har bygget fotostudie. Se gerne billederne nedenunder for nem vejvisning i billeder.

(OBS - Ud af de 3 trappeopgange, skal I opad den midterste(nr 5), og I skal helt op til toppen. ⬆️)


Adressen til parkering:

Bethaniagades parkering

7400 Herning


Adressen til fotostudiet:

Smallegade 5, 2. sal

7400 Herning


(Jeg kan træffes på tlf. 26500794 hvis der opstår tvivl)


Tøjvalg


Jeres tøjvalg spiller en KÆMPESTOR rolle i det endelige resultat, så det er super vigtigt at det bliver kombineret korrekt og at visse ting undgås.


Det I bør lægge allermest vægt på er jeres fælles farvekombination. Derefter er alt andet 2. prioritet.


Det gode tøjvalg 🤌🏻🤌🏻


  • Neutrale, naturlige og diskrete farver. Det betyder ikke-skrigende og enten lysere eller mørkere versioner af farver. Se gerne eksemplerne længere nede.


  • At alle holder sig inde for samme farvegruppe, f.eks. paletten sort-brun-beige-creme-hvid. I kan også tilføje en diskret farve oveni, f.eks. lyseblå, hvis man har denim eller jeans. Følges dette, kommer der en lækker og tilfredstillende balance i billedet.


  • Valgfrit, men et bonus er tekstur såsom strik, uld, denim eller små mønstre (f.eks. små blomster eller prikker på en sommerkjole eller bluse)


  • Nystrøget tøj - Evt. skjorte, polo, bluse, frakke eller striktrøje, frakke mv.


  • Diskrete/simple smykker til kvinder - ikke alt for bling bling. Ur til mænd - gerne noget klassisk fremfor digitale sportsure.


  • Let og naturlig makeup, hvis det bruges, og mændene/drengene må gerne sætte hår.

  • Brug gerne læbepomade, og lidt hudcreme - det gør underværker for billederne.


  • Har man hund eller kat derhjemme, er det rigtig vigtigt at tøjet lige får en omgang med fnugrullen.


No go 👎🏻


  • Skrigende, kraftige farver, f.eks. gul, grøn, blå, rød, orange, lime, lilla og lign. (især neonfarver). Det fjerner harmonien i billedets farver.


  • Rigtig mange forskellige farver, som slet ikke hænger sammen. Det forventes nu ikke at hele flokken har et helt sæt tøj i rent beige/creme tema - Man kan evt. tilføje sort eller hvidt tøj som "fylde".


  • Tøj med store logoer eller print - f.eks. figurer fra tegnefilm mv.


  • Alt for formelt tøj - Det stiveste jakkesæt, den strammeste kjole, og lign.


  • Alt for uformelt tøj - Slidte hættetrøjer, tights/joggingbukser/arbejdsbukser, t-shirts som har krøllemærker direkte fra tørrestativet mv.


  • Fuldkomment ens outfit, til hele familien (ens outfit til små søskende, mor-datter, far-søn eller tvillinger kan derimod godt gå an). 

Inspiration til tøjvalg og farver


Det skal lige understreges at det her bare er gode eksempler til inspiration, og ikke et krav at man sammensætter farverne og tøjvalget præcist sådan


Hvad sker der når vi er færdige med fotograferingen?


Når vi er færdige, så skal I bare vente til I hører fra mig igen. Jeg skriver igennem samme kanal som sidst, hvor jeg sender et link med et onlinegalleri til jer :-)


Onlinegalleriet (ca. 1-2 ugers ventetid)

Ud fra de billeder vi har taget sammen, vil de gode blive redigeret (kun mht. farvestil, kontrast og lign.), og I vil få dem vist i et onlinegalleri, som I kan tilgå via det link I får.


Levering (1-2 ugers ventetid)

Når I har valgt og bestilt de billeder I ønsker, bliver jeres valg finpudset og sendt til jer via et download-link.


Finpudsning indebærer retouchering af de små detaljer, som fjernelse af forstyrrende ting, som såsom fnuller, snavs eller babysavl på tøjet eller sår/blå mærker, og forstyrrende ting i, eller dele af baggrunden.